Hjem / Jul i Kandis

Jul i kandis

Hvert år, når december nærmer sig, fylder vi Kandis med skønne julenisser, pynt til træet, julekugler i alle størrelser, stjerner, kogler, lys og meget andet. Vi forhandler julekalendre til både store og små – hvad enten man er til 24 låger med håndlavet chokolade, lakrids, vingummi, te eller rom.

Hos os kan du også finde julens specialiteter; fra glögg og julemarmelade til sennep, honningkager – og selvfølgelig håndlavet konfekt og chokolade.

Hvilken vin gør sig godt til andestegen? Julemaden er fed – og fed mad kræver en kraftig vin. Vi anbefaler for eksempel Amarone, Ripasso eller Côtes du Rhône. Kig forbi butikken og få en snak om, hvilke julevine, du skal vælge.

Vi har også  et bredt udvalg af portvine – og byder gerne på et lille glas i løbet af december. 

Du kan se hele vores juleavis her

Inspiration til firmajulegaver

Vi sammensætter gavekurve og -æsker i alle størrelser og prisklasser – og du er selv med til at vælge, hvad der skal i, så indholdet passer til modtageren.Variationerne er mange: vine fra hele verden, special-øl, portvin, lokale – såvel som internationale – specialiteter, håndlavet chokolade, gourmet-lakrids, kaffe eller te. Kendetegnende for en kurv fra Kandis er høj kvalitet – både hvad angår indhold og indpakning.

Vi vil meget gerne modtage din firmaordre et par dage før, du skal bruge den.

                                                                                                       

Bestil gerne din kurv på forhånd ved at ringe eller skrive til os, så undgår du at vente længe, når der er mange kunder i butikken.